Menton

Menton er en skøn kystby, som ligger ved middelhavet. Byen er meget charmerende , og har alt hvad hjertet begærer af hoteller, restauranter, cafeer, butikker mm (både de dyre og de typisk franske). 

Menton er kendt for at være byen med det varmeste klima i Frankrig, med sine 315 solskinsdage om året. På grund af sit varme klima er Menton det perfekte sted at dyrke citroner og appelsiner, rundt om i Menton finder man masser af butikker med alverdens specialiteter lavet af de lækre citroner fra byen. Årets højdepunkt i Menton er Fete du Citron, der er en kæmpe festival, med paradevogne udsmykket med citroner og appelsiner, festivallen afholdes hvert år i februar.

På kyststrækningen langs strandpromenaden er der fantastiske strande, mellem de to havne der er i byen, ligger den eneste sandstrand der er i byen. Det er altid hyggeligt at gå en tur ned af strandpromenaden, måske få sig lidt koldt at drikke eller en is, på en af de mange restauranter langs vandet. Hvis man skal spise kan det anbefales at finde nogle af de små hyggelige lidt mere autentiske restauranter i sidegaderne (se siden om Restauranter). For den enden af strandpromenaden, finder man en skøn legeplads (hvis man rejser med børn), derefter kommer man til den gamle havn (Vieux Port de Menton), og går man lidt længere kommer man til den nye havn (Port Caravan).
Mellem de to havne er der etableret sandstrand, og en hyggelig havnefront med restauranter, cafeer, og butikker med badetøj, strandudstyr mm.

Menton i gåafstand til Monaco .. ca. 10 km, se flere tips og billeder under afsnittet om Gåturen til Monaco. Mulighed for at løbe langs strandpromenaden, så man kommer både på Italiensk-og Fransk jord Menton er grænsebyen til Italien, med storbyen Ventimiglia på den anden side af grænsen. 

Parkering i Menton - Der ligger en parkeringsplads, foran Marche des Halles, eller man kan parkere i parkeringsbåse langs gaderne. Et nemt sted at parkere, er parkeringshuset ved Hotel de Ville (følg skiltet P-Hotel de Ville), og det er et stenkast fra gågaden, marked og stranden. 

Billeder fra Menton